|
Lovns Halvøen
Vesthimmerlands
kommune
Afstand Aalborg 65 km.
Privat og offentligt ejet område, 420 ha er fredet. Her findes ca. 20 km
afmærkede stier med offentlig adgang.
Parkering ved Herregården Hessel samt ved informationsbygningen (se kort).
Her
findes en udstilling om Lovns samt toilet og en primitiv
lejrplads med bivuakker, der gratis kan benyttes af vandrere og cyklister.
Overnatning tilladt i 2 nætter.
Landskab og geologi
Halvøen Lovns er præget af store morænebakker, afgrænset af
stedvis stejle skrænter mod Limfjorden. Det rindende vand har siden
istiden skåret en lang række markante kløfter i skrænterne. Nordvest
og sydøstsiden af Lovns har et smalt marint forland, dannet siden
stenalderhavet trak sig tilbage fra skræntfoden. Ved roden af Lovns
Halvøen mod sydøst har en fjord i stenalderhavet strakt sig langt ind i
landet. Fjorden er siden blevet afsnøret af strandvolde, så Lovns Sø
blev dannet. Den lavvandede sø blev afvandet i 1925,
men genskabt ved et naturgenopretningsprojekt i 1995.
Klinten langs Lovns sydvestvendte kyst ved Melbjerg Hoved holdes
bestandigt blottet ved havets erosion, og den giver et helt enestående
kig "ind i landskabet". Normalt forestiller vi os det nordjyske
landskab dannet af lag fra den sidste istid, kaldet Weichel-istiden, som sluttede
for 20.000 år siden. De nyeste undersøgelser af Melbjerg Hoved viser
imidlertid, at Lovns er opbygget af lag fra de sidste tre istider, hvor de
ældste lag er omkring 250.000 år gamle. Den nederste del af klinten er
helt domineret af gråligt, fedt moræneler med spredte sten. Dette ler er
fra Saale-istiden, den næstsidste istid, men flere steder kan der også i
den nedre del findes lagdelt ler og fint sand, som er dateret som
smeltevandsaflejringer fra den foregående Elster-istids sidste del.
Omtrent 10 meter oppe i klinten ved Melbjerg Hoved findes en vandret
grænse, markeret af et lag med store sten. Over denne grænse og til
klintens top, næsten 30 meter oppe, er lagene brunlige med grove
materialer af sand, grus og sten. Lagene ligger næsten vandret og består
af to morænelag med et mellemliggende lagdelt smeltevandslag. Alle disse
lag er fra den sidste istid (Weichel- istiden).
250.000 år gamle lag af smeltevandsler og fint sand fra Elster-istiden i
den sydligste del af klinten ved Melbjerg Hoved. Lagene lå oprindeligt
vandret, men er foldede og kippede af senere isfremstød.
Planteliv
På det nordvestlige hjørne af Lovns halvøen ved Hessel Skovhuse ligger
en egeskov med Hassel og spredte Småbladet Lind. Skoven optræder på gamle kort
og kan være efterkommer af den oprindelige egeblandingsskov, som i stenalderen dominerede landet. Småbladet Lind findes kun nogle få steder
i landet, netop i naturskov, som kan være rester af den oprindelige skov.
Klatrende Vedbend og Alm. Gedeblad ("Kaprifolie") er med til at
understrege urskovspræget. I flere af slugterne findes lignende egeskove og -krat, som dog er
opstået ved tilgroning af de hede- og overdrevspartier, som i 1800-tallet
helt dominerede spidsen af halvøen.
Storblomstret Kodriver er almindelig
i egekrattene på Lovns halvøen, men er i øvrigt sjælden i Himmerland.
Den kendes nemt fra de øvrige Kodriver-arter ved at have enlige,
langstilkede blomster. Den blomster i det tidlige forår samtidig med Hvid
Anemone.
Skovbundsvegetationen er usædvanlig frodig og artsrig, bl.a. fordi
jordbunden i bunden af slugterne og på skråningerne er præget af moræneleret fra forrige
istid. Vegetationen domineres af Skovsyre og Stor Konval og rummer flere
sjældnere planter, f.eks. Storblomstret Kodriver, Tandrod, Tyndakset
Gøgeurt, Ramsløg og Stor Frytle.
De stærkt kuperede "Skovbakker" rummer hedebakker og overdrev, præget af
den sandede jord som dominerer toppen af halvøen. Særligt markant er det
vidtstrakte enebærkrat, som vokser oven på Melbjerg Hoved.
De mange slugter på Lovns har oprindeligt været græssede overdrev. Hvor
græsningen er ophørt har især egen indfundet sig i den sandede jord, i
de mest vindblæste slugter som egekrat eller som på billedet egeskov med
undervegetation af Hassel (Hassel = Hessel, navnet på halvøens eneste herregård).
 Læs
mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i
en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på
www.kulturhistorien.dk |
|
Stranden nedenfor Melbjerg Hoved. Grænsen mellem den nederste lerede grå
del og den øvre brunlige, sandede del ses tydeligt. Stenene på stranden
er vasket ud af klinten og rummer mange ledeblokke fra hele Skandinavien,
medbragt af de forskellige isfremstød. En ledeblok stammer fra
genkendeligt fast grundfjeld i et begrænset område og fortæller, hvor isstrømmen
har passeret.
Vis Naturturist Nordjylland på et større kort
Dyreliv
Lovns halvøen med de mange forskellige naturtyper har et rigt dyre-
og fugleliv. Særligt bemærkelsesværdigt er det rige fugleliv, som har indfundet sig
i den genskabte Lovns Sø. Her findes bl.a. en af Danmarks største
bestande af sorthalset og gråstrubet lappedykker. De sjældne arter
skeand og attlingand yngler her sammen med en lang række andre ande- og
vadefugle. Odderen hører også til søens nye beboere. I klinten på
Melbjerg Hoved findes en koloni af digesvaler.
Kulturhistorie
Kysterne langs Limfjorden var et af Ertebøllefolkets foretrukne
bosteder p.g.a. af de rige muligheder for jagt og fiskeri. Lovns Halvøen er
ikke nogen undtagelse - langs bredderne af stenalderhavets tidligere fjord
ved Lovns Sø ligger flere køkkenmøddinger. Lovns´ letdyrkede sandede jorde
fristede de første bønder, og halvøens højtliggende gravhøje fortæller
om deres tilstedeværelse. Lovns halvøen har formodentlig været et
attraktivt sted at bo, beskyttet af stejle skrænter til tre sider og en
smal landtange på den fjerde.
Af fortidsminder skal nævnes ringvolden i enebærkrattet på Melbjerg Hoved
(passeres ad gul sti). Ringvolden har aldrig været udgravet, hvilket giver
fantasien frit spil. Informationen på stedet tolker den lille ringvold som
et tilflugtssted for en enkelt gård, men en mere jordnær løsning er absolut
tænkelig. Volden kan være resterne af en fårefold fra nyere tid. De øde
heder og overdrev på halvøens spids, langt fra anden bebyggelse, har
været et ugæstfrit sted, og den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1813 kun
40 km fra Lovns.
Herregården Hessel er Danmarks sidste helt
stråtækte herregård. Herregården ejes af Nordjyllands Amt og er
indrettet som landbrugsmuseum, medens gårdens ca. 200 ha drives økologisk.
Herregården Hessel har præget Lovns´ historie siden middelalderen. Op
til slutningen af 1700-tallet ejede gården hele halvøen. Gården nævnes
første gang i 1391, hvor den blev pantsat. Hessel har formodentlig aner
tilbage i vikingetiden p.g.a. stedets gunstige strategiske placering og gode
muligheder for besejling. Gården tilhørte kronen fra ca. 1400 til 1567,
hvor den indgik i en byttehandel med adelsmanden og diplomaten Jørgen
Lykke. Hessel var en hovedgård, d.v.s. den var fritaget for at betale skat til kronen mod
at stille mandskab og udrustning til kongens hær. Gården blev drevet ved
hoveri af bl.a. fæstebønderne i den nærliggende landsby Lovns. Gul sti
fra informationsbygningen følger på en strækning det gamle
hovedgårdsdige, som afgrænsede den del af hovedgårdens jord, der blev
drevet ved hoveri. Hessel har gennem tiden haft en lang række forskellige
ejere, ofte kendte slægter som Daa, Lerche, Lüttichau og Kaalund.
Herregårdens nuværende bygninger stammer i det væsentligste fra
1800-tallet, idet laden dog dateres til 1620-erne. Ifølge overleveringen
har en af Chr. 4.'s skibstømrere bygget den af tømmer fra skibsvrag. Hessel blev
købt af amtet i 1966 og indrettet til museum for gamle landbrugsredskaber,
maskiner og vogne. Stuehuset er bevaret med næsten intakt inventar og står
som et proprietærhjem fra ca. 1850.
Udsigt over den genskabte Lovns Sø. Det gamle transformatortårn er
indrettet som udsigtstårn med information om naturgenopretningsprojektet
og søens rige fugleliv.
Information
Landbrugsmuseet
på Hessel har åbent i perioden 1. maj - 30. september i tidsrummet fra
kl. 10.00 - 17.30.
|
