|
Lundby Krat
Aalborg kommune.
Afstand Aalborg 10 km.
Ca. 38 ha, del af offentligt, fredet område på 104 ha (Lundby Bakker)
Information på P-plads.
Landskab og geologi
Når man nærmer sig kommunens to største skovområder Hammer Bakker og
Lundby Bakker, rejser de sig begge som skovklædte øer over de flade
marker på den tidligere havbund i stenalderhavet.
Hammer
Bakker er en ægte (tidligere) ø i havet, medens Lundby Bakker snyder
lidt. De markante morænebakker er blot et forbjerg på en meget stor
moræneø, som i stenalderen har været omskyllet af fjorde i Romdrup ådal,
Lindenborg ådal og Østerådalen. Lundby Bakker rejser sig, set fra syd,
over moræneplateauets 25-30 m med højder på 60 -70 m. Højeste
punkter er udsigtspunktet Risbjerg med 83 m.o.h. Bakkerne er
karakteristisk stærkt kuperede med slugter på kryds og tværs. Området
har gennem generationer været et af aalborgborgernes foretrukne
udflugtsmål.
Fra P-pladsen på toppen af "bjergpasset" på Hadsundvej kan man vælge at
vandre mod vest ind i Lundby Bakker ad de mange afmærkede stier, eller
gå under Hadsundvej og besøge Lundby Krat. Forskellen ligger primært i
områdernes baggrund. Lundby Bakker et præget af nyere nåletræsplantager
og varieret tilgroningsskov på gammel hede med enkelte hedepartier,
medens man i Lundby Krat finder ældgammel ege- og bøgeskov, som har
mindst 200 år på bagen.
Skoveng i den sydlige
del af Lundby Krat. Mod det gamle krat (billedet) er grænsen markeret af
dige og hegn, som har holdt dyrene ude af skoven, medens der modsat
engen ud mod Vaarstvej findes en spændende græsningsskov, som stadig
græsses sammen med engen (privat ejet uden adgang, kan dog ses fra
skoven).
Dyrelivet
Lundby Krat er udlagt som naturskov, hvor træer og buske får lov at dø
af ælde. Naturskoven præger især fuglelivet, som har et stort antal
huleboende arter: Stor flagspætte, spætmejse, træløber, andre mejser,
natugle samt et væld af forskellige sangere. Grønspætte og sortspætte er
også observeret og ravnen er blevet ynglefugl. Rovfugle ses hyppigt langs
skovbrynene, men lydmæssigt lægger man især mærke til skovens rågekoloni. I
efterår og vinter samles ofte flokke af råger, krager og alliker på 5-6000
individer i Lundby Krat og Bakker, og deres flugt over skoven i tusmørket er en særpræget oplevelse.
Ræv og grævling findes almindeligt i skoven. På bakken i skovens sydlige
del (se kort: kote 28) kan man opleve et stort gravkompleks, i perioder
beboet af både ræv og grævling. Her er også mulighed for at studere de
to arters forskellige grave. Grævlingens kendes på en dyb rende ved
udgangen og på spredte totter af vissent "redemateriale" omkring boet. Råvildtet optræder i stadigt stigende
tal, så husk at holde hunden i snor. Nord for Krathuset er indhegnet en
mindre hundeskov, hvor der er frit løb.
I foråret præger vorterod og hvid anemone skovbunden. Der er ikke meget
vand i Lundby Krat, men her ses dog et lille væld, der føder et mindre
vandhul. Vandhullet er angivet allerede på kortet fra 1816 - lige syd
for matr. nr. 13. Det ligger 50 meter øst for udmundingen af
fodgængertunnelen under Hadsundvej. I vandhullet findes bl.a. den
fredede stor vandsalamander.
Planteliv
Skoven i Lundby Krat er oprindelig en gammel græsningsskov, formodentlig
fra tiden før udskiftningen (ca. 1790), da kreaturerne græssede
frit i bakkerne. Skoven fremtræder som gammel egeskov med islæt af bøg
eller egeblandingsskov med eg, bøg, ask, hassel, el, tjørn, hyld, tørst m.fl.
Pga. skovens status som urørt naturskov er den gradvist ved at ændre
karakter i retning af urskov, en tilstand den ikke har befundet sig i,
siden de første bønder sendte dyrene på græs i skoven for 5000 år siden.
Hasselens gule han-rakler er det allerførste forårstegn i Lundby
Krat. Allerede i februar måned kan de hundredvis af blomstrende hasselbuske
farve skoven gul.
På den
fugtige bund ud mod skovengen mod sydvest og i slugten vest for
Krathuset findes bevoksninger af rød-el, hvoraf mange er flerstammede
som resultat af tidligere tiders stævning. Bemærkelsesværdig er den
markante stævningsskov af hassel i områdets sydøstligste hjørne.
Hundredvis af hasselbuske under egetræerne står med utallige skud og
grene som resultat af en stævning, hvor man tidligere hentede træ til
gærder, brænde og redskaber fra hasselkrattet.
Egeskoven har en rig
skovbundsflora, hvor især forårets væld af hvide anemoner er fantastisk.
Andre hyppige arter er f.eks. liljekonval, skovstjerne og blåbær. De
mange døde træer, som efterhånden findes på skovbunden, har skabt grobund
for en rig flora af mosser og svampe.
Hvid anemone dominerer fuldstændig skovbunden i egeskoven en forårsdag.
Lundby Krat har en af de mest imponerende bestande der kendes, et
forsigtigt skøn antyder, at der er mindst 25 mio. blomstrende skud i
skovbunden øst for Hadsundvej - nok en skovtur værd!
Information
Ved P-pladserne har Aalborg Kommune opsat informationstavler om Lundby
Krat, samt kort over de mange afmærkede stier i området.
Kommunens folder om Lundby
Krat kan hentes
her. |
Stien, som følger det sydlige skovbryn af Lundby Krat, passerer adskillige
ældgamle bøge og ege. Stien følger det gamle skovdige, som har dannet grænsen mellem marken og skoven. Skovdiget er bevokset med hassel, som har kunnet
levere stokke - "gærdsel" - til gærdet oven på diget.
Copyright Kort- og
matrikelstyrelsen
Copyright Kort- og
matrikelstyrelsen
Udsnit af matrikelkort over Lundby Krat fra ca. 1816. Lundby Krat fremtræder som det
- på tidspunktet - eneste skovklædte
område i Lundby Bakker, resten af bakkerne har lyng-signatur. Lundby Krat
var matrikuleret som nr. 1, Lundby, Gunderup Sogn, og tilhørte Lundbygaard,
der oprindeligt hørte til herregården Gudumholm.
To små ejendomme har ligget i kanten af krattet: Matr. nr. 13, hvis marker
stadig eksisterer som en lysning i skoven, og matr. nr. 14, som senere blev traktørsted
og lå ved
"Krathuset". Landevejen til Aalborg har snoet sig gennem bakkerne
og kan i dag ses som hulvejspor nord for lysningen ved matr. nr. 13,
parallelt med nutidens Hadsundvej.
Kulturhistorie
Der har uden tvivl boet mennesker i bakkerne siden oldtiden. Selve
Lundby Krat er fattig på fortidsminder, men moderne tiders brug af
metaldetektorer bragte i 1980 alligevel Lundby Krat på det historiske
Danmarkskort. I skoven blev fundet en anseelig sølvskat af mønter fra Erik
Ejegods tid. Fundet kastede helt nyt lys over mønter slået i Aalborg i
1000-tallet, idet 61 af fundets 109 sølvmønter stammede herfra.
Lundby Krats historie er nøje knyttet til den brug af området, som var
almindelig op til omkring 1800. Lundby Bakker har været fælles græsning
(overdrev) for landsbyerne Gistrup, Lundby m.fl. og har endvidere leveret
brænde, tømmer og gærdsel. Ingen tænkte på skovbrugsdrift, og skovarealet var i
bund, da fredskovsforordningen i 1805 søgte at redde landets sidste skove og
forbød græsning i de skove, som blev fredlyst.
Hvorfor netop Lundby Krat
overlevede rovdriften af skoven og op til 1880 var den eneste skovklædte del af Lundby Bakker
(vist på de første målebordsblade), er et åbent
spørgsmål. Måske hænger det sammen med tilknytningen til herregården
Gudumholm. for efter gammel skik var højskoven herremandens og underskoven
bondens. Der er dog næppe tvivl om, at der engang har græsset kreaturer i
Lundby Krat. Det store indslag af eg vidner om dette, idet kun egen tåler
gentagen nedbidning i modsætning til bøgen.
Græsningen har således reddet denne egeskov, som med lidt god fantasi måske
har rødder tilbage i stenalderens urskove.
Flere steder i skoven findes
diger, som har spillet en rolle som hegning i forbindelse med græsningen
eller dennes ophør, da skoven blev fredskov. Andre kulturspor er hulvejene i
krattets nordlige del. En mindesten fortæller om en engelsk pilot, som
blev skudt ned over skoven i 1944.
Krathuset er ladebygningen på en lille ejendom, som kommunen
overtog, da den købte skoven i 1948. De øvrige bygninger er nedrevet, og der
er nu indrettet læ- og spisepladser i laden. De tidligere beboerne af ejendommen drev
her i mange år et lille, men populært traktørsted. I skoven lidt fra ejendommen
var anlagt et trædansegulv, hvor der blev afholdt utallige baller under åben
himmel.
Lundby Krat og Bakker har
gennem generationer været et populært udflugtsmål for Aalborgs befolkning.
Der skete især et voldsomt opsving med indvielsen af Aalborg - Hadsundbanen
i år 1900, noget som bragte området inden for rækkevidde af almindelige
søndagsudflugter. En tilsvarende jernbanetilknyttet opblomstring af
lokalturismen og anlæg af traktørsteder sås også i Rold Skov ved
Mosskovpavillonen, i
Bælum
Sønderskov, Halkær Skov m.fl. Områdets popularitet var så stor, at
stationen i Gistrup allerede få år efter åbningen måtte udvide med en ekstra
ventesalsbygning for at betjene de mange rejsende, der om aftenen vendte
hjem fra ture i det naturskønne område.
Selvom der fortsat er et
livligt skovtursliv omkring Krathuset og især den tilhørende sheltersplads
og hundeskov, er det besøgsmæssige tyngdepunkt flyttet mod vest, til
P-pladsen og ishuset på den anden side af Hadsundvej. Herfra er der adgang
til Lundby Krat i en fodgængertunnel. Området er utroligt populært - en grøn
kulisse er fortsat en vigtig ramme omkring socialt samvær. Billedet viser et
af den stedlige motorcykelklubs månedlige træf - ægte "natur-turisme".
Titusinder af mennesker bruger skoven og pladsen, hvor der desværre ikke
findes toiletfaciliteter. Området ejes af Aalborg
Kommune.
 Læs
mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i
en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på
www.kulturhistorien.dk |
|
