|
Svinkløv klitplantage
Jammerbugt kommune
Afstand Fjerritslev 6 km
Statsejet område på 700 ha med offentlig adgang. Afmærkede stier med
udgangspunkt ved p-plads ved Sletteå og ved Svinkløv Badehotel.
Landskab og geologi
Landskabet ved Svinkløv klitplantage er oprindelig den nordvestligste del af en
stor ø i stenalderens hav. Fra Svinkløv til Fjerritslev og mod øst til
Tranum lå istidens morænelandskab omgivet af hav til alle sider.
Havniveauet lå 5-6 meter højere end i dag. Skrænten fra Svinkløv
og østpå - Lien - er den gamle kyst langs stenalderhavet.
Også kystskrænten mod vest mellem Svinkløv og Fjerritslev er markant.
Den var i stenalderen den østlige begrænsning af et åbent sund, som
forbandt Limfjorden og Nordsøen. Muligvis var forbindelsen -
"Sløjen" - åben helt op i vikingetid og tidlig middelalder (Læs
mere).
I 1970-erne fandt man, i forbindelse med ralgravning ved Kollerup strand, det
velbevarede vrag af et skib - en kogge - fra 1200-tallet. Vraget lå mere end 300 meter fra den nuværende kystlinie.
Svinkløv har muligvis, sammen med Klim Bjerg, Bulbjerg og
Hanstholmknuden, ligget som opragende kalkklipper, da isen kom
til Danmark. Dybt under overfladen ligger tykke saltlag fra Permtiden for
220 mio. år siden. Salt under tryk er plastisk og skyder enkelte steder
op som såkaldte salthorste, der presser de overliggende lag i vejret.
Svinkløv har således en kerne af skrivekridt, som rejser sig omkring 50
meter over det vest for liggende landskab af tidligere havbund, strandvolde
og klitter. Skrænten "Svinklovene" med de karakteristiske
kløfter er dannet ved regnvandets
langsomme opløsning af det bløde skrivekridt.
Udsigten fra Stenbjerg mod vest over Grønne Strand med Jammerbugten og stenalderhavets gamle
havbund. I horisonten anes Bulbjerg-øen. Søerne t.v. er opstået ved
ralgravning. Kollerup koggen blev fundet lige vest for den fjerneste sø,
300 meter fra strandkanten. Store dele af området er fredet.
Stenalderhavets kalk- og moræneøer har påvirket landskabets dannelse. Mellem øerne aflejredes
sand, grus og sten som revler og strandvoldssystemer, der
efterhånden forbandt de spredte øer og som lukkede sunde og vige. Landet
steg langsomt af havet efterhånden som istidens tryk på jordskorpen
udlignedes.
Skrivekridt-lagene, der er dækket af vekslende tykkelser af morænelag og
flyvesand og stedvis furet af regnvandet, medfører en særdeles varieret
jordbund og vegetation i klitplantagen.
Dyrelivet
Svinkløv klitplantage er i det væsentligste en varieret
nåletræsplantage, som giver god dækning og fine livsbetingelser for dyr og
fugle. Råvildt er almindeligt, men også kronvildtet kan lejlighedsvis
træffes i plantagen. Langs Sletteå, der helt ureguleret passerer
plantagen, kan man finde spor og efterladenskaber fra odderen, ligesom
åen er et yndet overvintringssted for vandstær.
På strækningen gennem klitplantagen er Sletteå fuldstændig ureguleret
og har med sit store fald næsten karakter af en bjergbæk. Det frodige
vildnis få hundrede meter fra kysten står i stærk kontrast til det
forblæste og fattige klitlandskab.
Den varierede skov rummer et rigt fugleliv. Nåleskovens fugle
dominerer, f.eks. sortmejse, topmejse, fuglekonge og alle tre arter korsnæb. Er man heldig, kan man
i de høje graner finde duehøgens kæmpestore rede. Andre spændende fugle
er f.eks. skovhornugle, rødrygget tornskade, grønspætte, natravn og ravn. En efterårsdag kan
skoven vrimle med skovsnepper, som raster her på deres vej sydover.
Små hedepartier veksler med skov langs kanten af den tidligere moræneø,
mange steder med et flot kig ud over den gamle stenalderhavbund, mere end
50 meter under plantagen.
Information
Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en
folder
om klitplantagen med forskellige turforslag.
|
Den gamle kystskrænt ved Stenbjerg og Svinklovene rager over 50 meter op over
kystsletten og klitterne.
"Svinklovene" er erosionskløfter i kalkundergrunden. Tidligere stod
kløfterne som kridhvide skår i skrænten, men er i dag tilvoksede.
Vis Naturturist Nordjylland på et større kort
Planteliv
Svinkløv Klitplantage har altid været berømmet for sin afvekslende
plantevækst. Her findes alt fra klithede og forblæst bjergfyr-plantage til
fugtige, frodige skovslugter (f.eks. Faldet og Kaprifoliedalen) og
højstammet granskov. Hvor flyvesandet ikke ligger for tykt over den
frodigere undergrund, trives træerne særdeles godt, og plantagen er
forstmæssigt en af de bedste klitplantager trods sin udsatte placering.
De gamle plantninger af Sitkagran og Ædelgran med næsten 100 år gamle
kæmper giver plantagen et næsten svensk præg. I mospuderne under træerne
kan man i juli være heldig at finde to små medlemmer af orkidéfamilien,
Hjertebladet Fliglæbe og Knærod. Med få mm store blomster hører de til
de mest undseelige orkidéer. De er sjældne i Danmark, men er almindelige
netop i de svenske nåleskove.
En lille slugt med en rislende kildebæk giver en frodig kontrast til den
omgivende nåleskov. Her findes en tæt bevoksning af den sjældne
Fjerbregne.
Klitområdet ved foden af den gamle
kystskrænt er en vigtig del af plantagen. Her findes alle de
forskellige klittyper - hvid klit, grå klit og grønsværklit.
Klitrose er her almindelig. Den rige variation af naturtyper sammen
med forekomsten af den truede odder har medført, at Svinkløv Klitplantage
er blevet udpeget som internationalt bevaringsværdig - et EU
habitatområde.
Kulturhistorie
Hjortdal sogn, som Svinkløv klitplantage hører under, blev totalt
forarmet og næsten udslettet af den voldsomme sandflugt, som hærgede fra
1600-tallet og helt ind i 1800-tallet.
Den romanske Hjortdal kirke i
udkanten af plantagen udgør sammen med herregården Slettegård et smukt
kulturmiljø. Fra kirken fører den gamle landevej som grusvej over Sletteåen
på en gammel, særpræget kvaderstensbro til herregården. Hjortdal lå på en af
middelalderens vejforbindelser fra landstings- og bispesædet Viborg til det
magtfulde Børglum Kloster. Fra overfarten ved
Aggersborg red man via Hjortdal og Lerup kirke, hvor der lå en helligkilde,
gennem Fosdalen mod kysten,
hvor stranden var en sikker passage mod nord forbi Store Vildmoses uvejsomme
vidder.
Svinkløv Badehotel er et af landets få intakte levn
fra et mondænt bade- og ferieliv, som her startede allerede omkring år
1900. Det er opført i 1925, tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar
Packness. Hotellet er en af Danmarks største træbygninger.
Beliggenheden er enestående, i et klitfredet område langt fra al anden
beboelse.
500 meter øst for Svinkløv Badehotel går en sti op ad bakke mod Skt.
Olufs kilde. Flere steder går stien tæt ved den lille kildebæk, mens
selve kildeudspringet i dag gemmer sig i krattet. Kilden var en helligkilde,
viet til Olav den Hellige - Norges skytshelgen. Kilden blev søgt som
lægedomskilde helt op til 1890. At det netop er Norges skytshelgen hænger
sammen med områdets nære tilknytning til Norge gennem århundreders
skudefart på kysten. Norsk træ og jern blev udvekslet med dansk korn,
flæsk og smør. Forbindelsen har smittet af på stednavnene lang kysten,
f.eks. Lien og Fosdalen.
 Læs
mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i
en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på
www.kulturhistorien.dk |
|
