Godthåb hammerværk og
Ridemands mølle
Aalborg kommune
Afstand Aalborg 10 km. Fra Godthåb er skiltet til hammerværket.
Privat- og offentligt ejet område, adgang ad stier mellem hammerværket
og møllen, hvor der er parkeringsmulighed. Hammerværket har åbent, mod
entré, tirsdag-fredag samt søndag kl. 13-17 i juni - august.
Godthåb hammerværk
Udnyttelse af det rindende vand som energikilde blev først kendt i Danmark
i vikingetiden, selvom opfindelsen dengang var næsten 1000 år
gammel, opstået i Middelhavslandene. Vikingetidens møller var primitive
skvætmøller, med et vandret liggende møllehjul der var direkte forbundet med
drejekværnen uden nogen udveksling. Benediktinermunkene bragte i tidlig
middelalder mere raffinerede mølleformer til landet, med lodretstående møllehjul,
udvekslinger og gear.
Det er ukendt, hvornår idéen med at lade vandkraften afløse smedens
hårde arbejde med hammer og ambolt opstod, men nær Silkeborg er der ved
udgravning af en kornmølle fra 14-1500-tallet også fundet rester af en
esse. Først med den tidlige industrialisering i slutningen af 1700-tallet kom der rigtig gang i forskellige anvendelser af vandkraften ud
over den traditionelle kornmølle: Stampemøller til huder og vadmel, pap-
og papirmøller, savmøller, slibemøller og hammerværker og endelig med
elektricitetens fremmarch, elværker, f.eks. Bindslev gamle elværk ved
Uggerby Å.
Fjederhammeren i aktion på Godthåb hammerværk. Vandturbinen trækker gennem et kompliceret hjul-
og remsystem både de mange maskiner og blæserne til esserne.
Hammerværket er fuldt funktionsdygtigt, og der smedes stadig på
amatørbasis.
Godthåb hammerværk blev grundlagt
i 1858 af smed Chr. Zinck, som lejede den nedlagte papirmølle
"Godthåb", der havde været i drift siden 1797. Den gamle
papirmølles to vandhjul kom nu til at drive svanshammer, blæsere til
esserne og slibesten. Den første produktion bestod af leer, plove og
spader, men hurtigt udvikledes et omfattende varesortiment. I 1868 købtes
den højerebeliggende Ridemands mølle, og dermed opnåede Zinck fuld
kontrol over vandkraften. En storstilet plan tog sin begyndelse: En 700 meter lang kanal
blev gravet fra mølledammen ved Ridemands mølle
til hammerværket. For enden af kanalen anbragtes et tårn med en turbine
i bunden, der via wirer trak hammerværket. Efter en brand i 1915
genopførtes hammerværket på papirmøllens gamle sokkel, og en ny
turbine blev anbragt under hammerværkets gulv. Fabrikskanalens samlede
faldhøjde på næsten 8 meter er enestående efter danske
forhold.
Fabrikskanalen fører vandet fra
Ridemands mølledam til hammerværket. Den hvide bygning til højre er
møllen. Da den maksimale vandgennemstrømning i hammerværkets turbine er
524 liter/sek, og Guldbækkens gennemsnitlige vandføring kun er 255 liter/sek, har
mølledammen været et vigtigt vandreservoir.
Hammerværket voksede efter 1915, og
vandkraften trak foruden de mange maskiner også det tilhørende savværk
og sliberi. Turbinens beskedne godt 50 hestekræfter udnyttedes effektivt
med udvekslinger og gear. Efter Anden Verdenskrig udvikledes et stort
udvalg i haveredskaber, og frem til 1987 var virksomheden en af landets førende.
I 1987 fusioneredes med Lysbro-fabrikkerne i Silkeborg, og koncernen er i
dag ejet af Fiskars. Hammerværket blev lukket og indrettet som
industrihistorisk museum, men produktionen af skafter til haveredskaber
sker stadig i Godthåb. 129 års dansk
industrihistorie knyttet til vandkraften var slut.
Læs
mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i
en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på
www.kulturhistorien.dk |
|
Opstemningen ved Godthåb hammerværk. Til venstre turbinetårnet, hvor
fabrikskanalen udmunder højt over mølledammen. Til højre hammerværket
fra 1915 med skorstene fra esserne. Det karakteristiske shedtag med
ovenlysvinduer gav dengang - før det elektriske lys - et fremragende
arbejdslys til smedjen.
Vis Naturturist Nordjylland på et større kort
Ridemands mølle
På en vandring mellem Godthåb hammerværk og Ridemands mølle er det
muligt at studere mere end
700 års menneskelig forandring af Guldbækkens forløb. Guldbækken falder 37 meter på en kun 13 km lang strækning, inden
den udmunder i Østeråen nord for Svenstrup, så det har været oplagt at
udnytte vandkraften. Udover Ridemands mølle
ligger der to andre møller ved Guldbækken: Vestre mølle og Svanemøllen, begge
i Svenstrup.
Guldbækkens forvandling falder i 5 etaper:
Ældste og første etape er mølledammen ved Ridemands mølle samt møllekanalen og Guldbækkens hovedløb, der strømmer gennem møllens
"bagsluse". Møllekanalen og
Guldbækken løber sammen i parken nord for møllen. Ridemands mølle er
anlagt i 1300-tallet, men møllens bygninger er af yngre dato. Møllen
ejes af Aalborg kommune, og i møllens hovedbygning er indrettet museum med
værker af maleren og forfatteren Anders Hune (1894-1968).
Ridemands mølle er anlagt, hvor vejen mellem Svenstrup og Nibe i gammel tid
krydsede Guldbækken. Møllerne i Svenstrup er anlagt i samme periode.
Møllen har malet korn i omkring 500 år.
Anden etape er dammen ved hammerværket,
oprindelig opstemmet til papirmøllen i 1797. Opstemningen drev først
papirmøllen og siden hammerværket til 1894, hvor tredje etape af
vandløbet, Fabrikskanalen med turbinetårnet, toges i anvendelse.
Fabrikskanalen kan krydses dels ved Ridemands mølle, dels på en bro i
parken nord for møllen.
Hammerværkets lukning muliggjorde, at amt og kommune kunne begynde at
arbejde med fiskepassagen gennem Guldbækken forbi de to opstemninger. I
1991 anlagdes fjerde etape, nemlig fisketrappen ved
Ridemands mølle, som udmunder i det gamle bagløb fra møllen. Endelig kom
i 1997 foreløbig sidste etape, idet amtet i
forbindelse med oprensning af møllesøen ved hammerværket forvandlede en
afvandingsgrøft øst for søen til et omløbsstryg, så fiskene nu har fri passage forbi
hammerværket.
Omløbsstryget øst for hammerværkets mølledam fører nu en
væsentlig del af Guldbækkens vandføring udenom dammen.
Information
På industrimuseet "Godthåb hammerværks"
hjemmeside
kan læses mere om hammerværkets historie.
|