pdf

Godthåb hammerværk og Ridemands mølle

Aalborg kommune
Afstand Aalborg 10 km. Fra Godthåb er skiltet til hammerværket.
Privat- og offentligt ejet område, adgang ad stier mellem hammerværket og møllen, hvor der er parkeringsmulighed. Hammerværket har åbent, mod entré, tirsdag-fredag samt søndag kl. 13-17 i juni - august.

Godthåb hammerværk
Udnyttelse af det rindende vand som energikilde blev først kendt i Danmark i vikingetiden, selvom opfindelsen dengang var næsten 1000 år gammel, opstået i Middelhavslandene. Vikingetidens møller var primitive skvætmøller, med et vandret liggende møllehjul der var direkte forbundet med drejekværnen uden nogen udveksling. Benediktinermunkene bragte i tidlig middelalder mere raffinerede mølleformer til landet, med lodretstående møllehjul, udvekslinger og gear.

Det er ukendt, hvornår idéen med at lade vandkraften afløse smedens hårde arbejde med hammer og ambolt opstod, men nær Silkeborg er der ved udgravning af en kornmølle fra 14-1500-tallet også fundet rester af en esse. Først med den tidlige industrialisering i slutningen af 1700-tallet kom der rigtig gang i forskellige anvendelser af vandkraften ud over den traditionelle kornmølle: Stampemøller til huder og vadmel, pap- og papirmøller, savmøller, slibemøller og hammerværker og endelig med elektricitetens fremmarch, elværker, f.eks. Bindslev gamle elværk ved Uggerby Å.    



Fjederhammeren i aktion på Godthåb hammerværk. Vandturbinen trækker gennem et kompliceret hjul- og remsystem både de mange maskiner og blæserne til esserne. Hammerværket er fuldt funktionsdygtigt, og der smedes stadig på amatørbasis.

Godthåb hammerværk blev grundlagt i 1858 af smed Chr. Zinck, som lejede den nedlagte papirmølle "Godthåb", der havde været i drift siden 1797. Den gamle papirmølles to vandhjul kom nu til at drive svanshammer, blæsere til esserne og slibesten. Den første produktion bestod af leer, plove og spader, men hurtigt udvikledes et omfattende varesortiment. I 1868 købtes den højerebeliggende Ridemands mølle, og dermed opnåede Zinck fuld kontrol over vandkraften. En storstilet plan tog sin begyndelse: En 700 meter lang kanal blev gravet fra mølledammen ved Ridemands mølle til hammerværket. For enden af kanalen anbragtes et tårn med en turbine i bunden, der via wirer trak hammerværket. Efter en brand i 1915 genopførtes hammerværket på papirmøllens gamle sokkel, og en ny turbine blev anbragt under hammerværkets gulv. Fabrikskanalens samlede faldhøjde på næsten 8 meter er enestående efter danske forhold. 



Fabrikskanalen fører vandet fra Ridemands mølledam til hammerværket. Den hvide bygning til højre er møllen. Da den maksimale vandgennemstrømning i hammerværkets turbine er 524 liter/sek, og Guldbækkens gennemsnitlige vandføring kun er 255 liter/sek, har mølledammen været et vigtigt vandreservoir.

Hammerværket voksede efter 1915, og vandkraften trak foruden de mange maskiner også det tilhørende savværk og sliberi. Turbinens beskedne godt 50 hestekræfter udnyttedes effektivt med udvekslinger og gear. Efter Anden Verdenskrig udvikledes et stort udvalg i haveredskaber, og frem til 1987 var virksomheden en af landets førende. I 1987 fusioneredes med Lysbro-fabrikkerne i Silkeborg, og koncernen er i dag ejet af Fiskars. Hammerværket blev lukket og indrettet som industrihistorisk museum, men produktionen af skafter til haveredskaber sker stadig i Godthåb. 129 års dansk industrihistorie knyttet til vandkraften var slut. 

Læs mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på www.kulturhistorien.dk

Sidst opdateret 25. oktober 2011