|
Rold Skov
Rebild og Mariagerfjord kommuner.
Rold Skov er
Danmarks største oprindelige skov, godt 8000 ha, heraf er ca. 2200 ha
statsejet, resten fordelt på Lindenborg, Willestrup og Nørlund godser.
Statsskovens del af Rold Skov har mange afmærkede stier, løbe-, ride- og MTB-ruter,
lejrpladser, parkeringspladser, information m.v.
Landskab og geologi
Rold Skov ligger på et højtliggende
moræneplateau, som er delt nord-syd af Lindenborg Å´s store tunneldal.
Det voldsomme terrænspring mellem ådalens bund i ca. 10 m.o.h. og toppen
af moræne plateauet i 80 - 100 m.o.h. har flere landskabelige
konsekvenser. Dels er der i grænsezonen mellem dal og plateau, under og efter istidens
afslutning udskåret
adskillige markante erosionsdale, f.eks. Rebild Bakker, dels betyder de
stejle skrænter i ådalen, at grundvandet under det højtliggende landskab langs hele ådalens forløb
træder frem nær skræntfoden som vandrige kilder, der hører til
Nordeuropas største: Lille Blåkilde, Ravnkilde, Kovads Bæk, Rold Kilde,
Gravlev Kilde, Ersted Vælder m.fl.
Kildebækken Kovads
Bæk udspringer i den dybe erosionsdal Stendalen, der fra Gravlevdalen
skærer sig ind i Rebild Bakker. Ved foden af bakkerne trænger
grundvandet frem i et udbredt sumpkildeområde, hvor hundredvis af
bittesmå kildebække efterhånden samler sig i Kovads Bæk, hvor der løber
80 - 90 liter krystalklart kildevand mod åen hvert sekund. Som de andre
kilder i dalen har Kovadsbæk en sjælden smådyrsfauna, og bækken er så
stor, at den er et vigtigt gydeområde for havørred.
Rold Skov's undergrund
består af bryozokalk og skrivekridt, der mange steder stikker frem af de overliggende,
tynde istidslag, f.eks. ved Skillingbro Kalkgrav og Thingbæk Kalkminer.
Kalkaflejringerne har stor betydning for landskabets udformning og
naturen i Rold Skov området.
Undersøgelser viser, at Lindenborg ådal er dannet af
bevægelser i jordskorpen langs forkastninger. Dalen har altså eksisteret
i tertiærtiden og er blot
blevet "trimmet" i sin form af den fremskridende is og af smeltevandet. Istidens
afslutning har dog sat sit aftryk i landskabet. På et tidspunkt
blokerede en stor dødisklump ådalen, og langs isens sider aflejredes
vandretliggende lag, der i dag ses som terrasser i flere niveauer ved
foden af Rebild Bakker.
Kridt og kalk er
opsprækket pga. af jordskorpens bevægelser og isens tryk, og det medfører en
meget hurtig underjordisk vandbevægelse gennem sprækkerne frem til de vandrige kilder.
Kalken
har også haft betydning for skovens jordbund og dermed plantevæksten.
Sjældne planter som Fruesko og Rød Skovlilje ynder den kalkrige jord.
Da Stenalderhavet var
på sit højeste for 6500 år siden, lå strandkanten ved foden af Rebild
Bakker. En snæver fjord strakte sig fra Kattegat i øst og Limfjorden i
nord gennem et øhav ind i Gravlevdalen. Stenalderfjorden har været kanal
for menneskenes første bosættelse af Rold Skov, hvor der i kanten af
ådalen er fundet bopladsrester.
Rebild Bakker er
såkaldt "falske bakker" dannet af erosionskløfter på grænsen mellem den
dybe tunneldal Gravlevdalen og det omkringliggende moræne plateau, der
ligger 60 - 70 meter over dalbunden. Erosionskløfterne er skabt af
smeltevand, der skar sig ned i det vegetationsløse landskab lige efter
isens afsmeltning for 8 - 10.000 år siden. Under afsmeltningen dannede
en stor isklump i en periode en prop i Gravlevdalen, så det nedskyllede
materiale dannede horisontale terrasser i flere niveauer ved foden af
Rebild Bakker. Billedet viser den øverste terrasse set fra Lars Kjærs
hus mod Stendalen, der ses i baggrunden.
Dyrelivet
Dyrelivet i Rold Skov er nok mest kendt for skovens bestand af
kronvildt. Skoven menes at rumme 8-900 krondyr, og antallet er stadigt
stigende. Flest findes vestpå i skovkomplekset, i Nørlund Skov og Rold
Vesterskov, da dyrene har en tendens til at trække mod den fremherskende
vindretning. Krondyrene i Rold Skov menes at være direkte efterkommere af de
krondyr, der levede i skoven i oldtiden. Størst chance for at iagttage
dyrene er på markerne udenfor skoven omkring solopgang og nedgang. Gode
steder er Tveden og markerne vest for Årestrup. I
brunsttiden i slutningen af september og begyndelsen af oktober lyder
pladshjortens brøl natten lang i skoven. Undlad at komme for tæt
til dyrene, da forstyrrelse kan medføre at balancen i de territorier
hjortene indbyrdes har etableret bliver forrykket, og nye voldsomme - og
unødvendige - kampe opstår.
Kronhjort i skumringen.
Da Rold Skov er et ret lukket skovkompleks uden de store åbne arealer
inde i skoven, søger kronvildtet under sin fødesøgning ud på markerne
omkring skoven, hvor de dels udgør et spændende syn for de
forbipasserende, dels kan betyde betydelige markskader for de berørte
landmænd. Hegning langs skovbryn, fodring i skoven og en koordineret
afskydning kan måske afhjælpe problemet.
Råvildtet er nok de dyr, der hyppigt iagttages i Rold Skov. Ræv og grævling udgør de største
rovdyr sammen med den sjældne skovmår. Odderen er ved at være ret
almindelig i Gravlevdalens vådområder langs Lindenborg Å.
Rold Skov er udpeget
som EU-fuglebeskyttelsesområde. Årsagen er forekomsten af sjældenheder
som sortspætte og hvepsevåge. Sortspættens store huller udnyttes efter
brugen af hulduer og alliker eller stære. Sortspætten hugger sine huller højt til
vejrs (10-12 meter), ofte i friske bøge. Den store spætte er på
størrelse med en krage. Hvepsevågen ligner musvågen. Den er en trækfugl,
der ankommer sent til skoven. Derfor indtager den ofte gamle musvåge-
eller kragereder, som den pynter med friske bøgekviste på kanten. Denne
vane afslører forekomsten af denne sky og sjældne rovfugl også udenfor
ynglesæsonen.
Skoven har lejlighedsvis besøg af eksotiske
gæster som rød glente og sort glente, ligesom fiskeørn og sort stork har
ynglet (eller yngler) her. Skovens søer har naturligvis deres eget
fugleliv. Særlig Gravlev Sø er meget fuglerig, da den holdes isfri af
vandet fra Gravlev Kilde. Især de mange
"græssende" svaner og blishøns er med til at forhindre at den lavvandede
sø gror til.
Mange steder i Rold
Skov findes ældgamle forkrøblede bøgetræer, der danner en malerisk
"troldeskov", som her i Nordre Purker. Skovkortene angiver typisk en
alder fra engang i 1700-tallet, men disse tal er baseret på
årringstælling. En gammel knortet kæmpe som denne kan sagtens - som
individ - være betydelig ældre pga. Rold Skov bøgenes særlige evne til at
skyde igen fra stub og rødder, når de bliver fældet.
Planteliv
Rold Skov rummer både skovpartier, der - omend kulturpåvirket - må betragtes
som efterkommer af den oprindelige skov, og meget store arealer af
produktionsskov, fortrinsvis med nåletræ. Specielt Rødgran vokser
virkelig godt i skovens sandede og grusede jord, men også
nordamerikanske arter som Douglas-gran og Kæmpegran (Grandis) når
betydelige størrelser. I den Jyske Skovhave findes Danmarks rent
volumenmæssigt største nåletræ, en Kæmpegran der rummer over 33 m3
ved.
Pollendiagrammer fra St.
Økssø midt i Rold Skov viser, at egen var det dominerede skovtræ i Rold
Skov langt op i middelalderen - næsten 1000 år senere end i det øvrige
Danmark. Rold Skov dækkede dengang det meste af Himmerland. I
Skindbjerglund finder man en gammel egeskov, der sandsynligvis er
efterkommere af den oprindelige Rold Skov.
Bøgen overtog egens plads
og er i dag det
dominerende løvtræ i Rold Skov. Særligt i statsskoven findes større
sammenhængende arealer med bøgeskov, der anses for naturligt opstået og
efterkommere af de bøge, der fortrængte egeskoven i middelalderen.
Pesten i 1300-tallet kan have medført et brat fald i skovgræsningen med
kreaturer,
noget der favoriserede bøgen, som hæmmes af nedbidning. En anden teori
peger på en overudnyttelse af skoven, hvor man tog fra den gode ende
(egene) og måske overdrev afgræsningen med oldensvin, der målrettet går
efter de fede agern.
|
Vis Naturturist Nordjylland på et større kort
Røllebøg fra Rebild Bakker i Rold Skov. Bakkerne har gennem århundreder og frem til
salget til Rebildselskabet i 1912 været fælles græsning for landsbyen
Rebild. Gamle billeder viser at bakkerne var næsten træløse, kun med lave
bøgekrat, holdt nede af dyrenes bid og lejlighedsvis fældning til brænde. Da
dyrene og bønderne forsvandt, skød krattene op som de karakteristiske
mangestammede røllebøge.
Et bøgetræ er ikke ens
overalt i Europa. Hver egn har udviklet sin type med specielle nedarvede
egenskaber - udspringstidspunkt, vækstform, modstandskraft osv. De naturligt
hjemmehørende bøge i Rold skov hører til en gruppe (kaldet proveniens) af
bøge, der er opstået i et område op mod nordgrænsen af bøgens
udbredelse, der ligger i Nordjylland, måske med enkelte naturlige
forekomster i Sydnorge.
Disse "Rold Skov bøge" er
relativt langsomt voksende, ikke særligt ranke af vækst, robuste, og så har
de en ekstra formeringsstrategi i forhold til bøge længere mod syd. Når de
bliver fældet, skyder de nye skud op fra stubben og rødderne. I ekstreme
tilfælde betyder det, at disse "røllebøge" som de kaldes, kan have 20 - 30
stammer som tilhører det samme individ. Måske er egenskaben udviklet som en
"gardering" mod dårlig frugtsætning her nær bøgens nordgrænse. Denne egenskab
har været udnyttet gennem århundreder - bøgene kunne "høstes" - stævnes -
igen og igen uden at det var nødvendigt at plante nyt. Flotte røllebøge kan
opleves i Rebild Bakker, Troldeskoven, Bjergeskoven, Fræer Purker og Nordre
Purker. Dårlige vækstvilkår og nedgnavning fra kreaturer eller vildt kan få
røllebøgene til at danne forkrøblet "troldeskov".
Fruesko i Rold Skov vokser
i et område, der tidligere har været ret åben græsningsskov. Da staten i
1826 overtog ejendommen Buderupholm som pant for skattegæld, var skoven
udpint, forhugget og kunne næppe kaldes rigtig skov. Denne åbne skov har
sikkert været et godt voksested for Fruesko, der egentlig hører hjemme på
kalkoverdrev. Efter at have været stærkt truet er Fruesko nu i stabil
fremgang, efter statsskovdistriktet er begyndt at lysne skoven på stedet.
Uanset at de godt 8000 ha
Rold Skov rummer en rigdom af forskellige planter og svampe, er det en
enkelt plante, som er blevet ikon for skoven. Den meget sjældne orkidé
Fruesko (Cypripédium calcérolus) blev fundet på en vestvendt, kalkrig skrænt
i Bjergeskoven i 1884. Fruesko er kun kendt fra 2 voksesteder i Danmark. Den
er Europas største orkideart. Dens andet voksested ligger ligeledes i
Himmerland i et fredet, privatejet område uden offentlig adgang. I
Bjergeskoven vokser Fruesko i en ca. 250 år gammel bøgeskov, der tidligere
var mere åben pga. skovgræsning og stævning. Allerede i 1889 blev det
nødvendigt at indhegne bestanden på grund af plukning og opgravning. Dette
hegn har nu været udskiftet og vedligeholdt i over 120 år. I samme hegn
vokser en endnu større botanisk sjældenhed, nemlig orkideen Rød Skovlilje,
der dog ikke har Frueskoens usædvanlige tiltrækningskraft. Frueskoen
blomster i en kort periode i slutningen af maj, Rød Skovlilje i juli måned.
Stendyssen "Stenstuen" er
den mest velbevarede af Rold Skovs relativt få fortidsminder fra
bondestenalderens "megalitperiode", hvor der landet over byggedes hundredvis
af stendysser og jættestuer. En stendysse er et gravkammer, der oprindeligt har
været næste dækket af jord, så kun toppen af dækstenen var synlig. Tidens
tand har blotlagt kammeret. Både "Stenstuen" og den nærved liggende dysse
"Ønskestenen" blev for kun 200 år siden opfattet som hedenske altre, og er
på gamle matrikelkort benævnt "offersten".
Kulturhistorie
Rold Skov var i stenalderen en uigennemtrængelig urskov, og selvom der
ikke er fundet meget fra jægerstenalderen, så findes der enkelte bopladslag
i Gravlevdalen som tegn på, at skoven er blevet koloniseret gennem
stenalderfjorden. I bondestenalderen begyndte man på skovrydning, antagelig
først ud mod ådalens åbne landskab. Man dyrkede svedjebrug, hvor træerne blev
fældet og grene og kvas afbrændt. I den næringsrige aske dyrkedes primitive
hvedesorter som enkorn og emmer. Efter få år var jorden udpint, og man
ryddede et nyt stykke skov, mens markerne overgik til græsgang eller sprang
i skov igen. Der er endnu ikke fundet bopladser fra bondestenalderen, men
gravminderne giver et fingerpeg om, hvor bønderne boede. I Nørreskoven nær
ådalen findes flere langhøje, antagelig fra bondestenalder. Bondestenalderen
er i Danmark mest kendt for sine imponerende storstensgrave - dysser og jættestuer, og Rold
Skov har da også enkelte dysser. I Havdalen, et smalt dalstrøg der starter
ved skovfogedstedet Hollandshus og udmunder i ådalen ved jernbanebroerne,
ligger de to stendysser Stenstuen og Ønskestenen. Måske var Havdalen en
opdyrket stribe, der fra fjorden skar sig ind i Rold Skov.
I den del af Rold Skov, der
kaldes Bjergeskoven, ligger denne meget velbevarede gravhøj, der sammen med
sin nabo kaldes "Svinehøjene". Størrelsen - typisk over 2½ meter i højden -
og placeringen højt i landskabet peger på, at højene er anlagt i
bronzealderen. Hvis højene i dag ikke var omgivet af skov, ville de kunne
ses viden om. Gravhøjen blev anlagt for at ære en fremtrædende person, måske
en høvding, men tjente også til ære for den stamme, der formåede at
gennemføre det imponerende arbejde. Gravhøjen blev opført af opstablede
græstørv, der skrælledes af de omkringliggende græsgange, som blev ødelagt i
årtier. Et areal svarende til adskillige fodboldbaner blev ødelagt. I
Danmark er der registreret ca. 100.000 gravhøje, hvoraf skønsmæssigt
halvdelen blev anlagt i bronzealderen gennem en periode på kun 300 år. Ordet
"imponerende" dækker ikke.
De mest markante kulturspor
i Rold Skov er bronzealderens mange gravhøje. Selvom de færreste er
udgravet, peger deres størrelse entydigt på denne periode. Fire områder er
særligt interessante: Nørreskoven nord for Rebild, skoven syd for Rebild
Skovhuse, skoven syd for Skørping samt den sydøstlige del af Siem Skov.
Mest markant er Nørreskoven
med omkring 50 store gravhøje på 1 km2. Her findes også en
70 m lang stenrække, som kan have fungeret som et led i bronzealderens
soldyrkelse. I Siem Skov er udgravet en bebyggelse fra bronzealderen,
beliggende nær en samling gravhøje fra samme tid. Dette giver en ide om,
hvor bronzealderens bebyggelse skal søges andre steder i skoven, f.eks. i
Rebild Skovhuse, på markerne nord for Rebild, på lysningen Slettingen m.fl.
Kortet over fortidsminderne
viser, at store dele af Rold Skov vest for den gamle hovedvej A10 samt store
dele af den østlige del af skoven mangler synlige fortidsminder. Måske har
disse dele aldrig været opdyrket og beboet? Skoven skjuler stadig mysterier.
Jernalderen i Rold skov er
ikke særlig tydelig i form af gravminder, selvom der er en række fund der
peger på, at skovens fremtidige struktur med lysningen Rebild Skovhuse og
landsbyen Rebild begynder at tage form. Under P-pladsen ved Rebild Bakker
gemmer sig jernalderens Rebild.
I 2012 dukkede forarbejdede
trædele, som dateredes til fra
sen vikingetid og tidlig middelalder, op af tørven i ådalen ved foden af
Bjergeskoven nær Teglgårds Mølle. Der har været fremsat teorier om, at her måske lå et skibsværft nær rigelige forsyninger af
egetræ, og at åen var sejlbar fra havet. Det var forekomsten af stednavnet "Snekens
dal" i en gammel matrikelfortegnelse, som startede jagten. Andre teorier peger på at man
"bare" har fundet
rester af den første Teglgårds Mølle.
Information
|
